Hvad skal vi ha’?

Mad samler os – på tværs af generationer, kulturer og vaner. Efteråret 2025 inviterer til fællesskab, nysgerrighed og nye smagsoplevelser på biblioteket og i køkkenet.

Af Mie Møller Nielsen

Mad er folkelig og finkulturel. Den er international. Fler- og tværkulturel. Relevant i samtaler om traditioner og værdier, sundhed, miljø, klima og uendeligt meget mere. 

I efteråret 2025 sætter Bibliotekerne og DR fokus på den danskernes madkultur. Kampagnen sigter mod at danne ramme om en stor, fælles samtale om mad. At informere og inspirere danskerne – særligt børnefamilierne – til at finde sammen i køkkenerne. Gerne på nye og spændende, sunde og bæredygtige måder.

I ugerne 38 – 43 går det løs på de danske biblioteker og på DR.  Aktiviteter, udstillinger og TV-programmer sætter spot på danskernes forhold til mad og madkultur. Der er noget for både børn og voksne – gerne sammen.

Vidste du at:

Mere end hver tredje dansker synes, det er svært at lave velsmagende mad uden kød.

Danskernes yndlingsaftensmad i 2025 er

  • Rugbrød med pålæg
  • Pizza
  • Sandwich