Mad og drikke i litteraturen

Mad og drikke spiller en afgørende rolle for os alle – ikke bare som opretholdelse af livet, men også som betydningsbærer af kulturel, historisk, social og eksistentiel karakter. Mange forfattere bruger netop maden til at skildre deres samtid og kulturelle overbevisninger.  I bogen "Livretter - mad i kunst og litteratur" fortæller Casper Thrane om madens centrale rolle i litteraturhistorien helt tilbage til Iliaden" og "Odysseen". 

Mad og drikke i danske klassikere

Casper Thrane fremhæver en række bøger, hvor maden har stor betydning. Henrik Pontoppidan bruger f.eks. måltidet  til at afsløre sine karakterers kristne dobbeltmoral. I "De Dødes Rige" forsynder præsten Mads Vestrup sig mod sine egne puritanske principper ved at overspise til måltiderne. Mens han hver søndag prædiker mådehold, kan han ikke styre sig selv, når han sætter sig ved et veldækket bord med ”en af sine Livretter som Risengrød eller Blodpølse eller Bankeflæsk med brunet Hvidkaal”.

Johannes Ewald lader i sin erindringsroman "Levnet og Meeninger" sin jeg-fortæller drikke sig godt og grundigt fuld i vin og føle sig som oprørsk helt i sin egen kærlighedshistorie. Emil Aarestrup skildrer i digtet "En Middag"  romantismens erotiske og kunstneriske måltid, mens Johannes V. Jensen og Ivan Malinovski bruger måltidet til at beskrive en intens følelse af eksistentiel tomhed.

Mad i nyere litteratur

Mad og drikke er også i nyere litteratur en tydelig markør for samtidens moral, kultur og sociale lag. Jan Sonnergaard skildrer i mange af sine noveller, i blandt andet "Radiator, " samtidens sociale lag ud fra temaet mad og drikke. 

Kristian Ditlev Jensen viser i romanen "Livret" psykologiske forhold gennem det at spise og drikke. Helle Helle fortæller om sine personers levevis, ofte med et humoristisk twist, gennem mad og drikke. Ikke mindst i romanen "Hafni fortæller", hvor Hafni er på en såkaldt smørrebrødsrejse.

Karl Ove Knausgård bruger bruger mad og drikke i sine fire årstidsromaner til at fange den moderne eksistens. Her får man som læser både sanselighed, detaljerigdom og abstraktion i skildringen af maden.

Uomgængelige bøger om mad

Ifølge Casper Thrane er Marcel Prousts romanværk "På sporet af den tabte tid" uomgængelig, når man taler om mad i litteraturen. Ud over værkets berømte afsnit om en madeleinekage dyppet i lindete, bjergtages man i bind 1 af den sanselige skrivestil, som bruger mad og drikke til at beskrive hovedpersonen Marcels fortolkning af verden.  

Ernest Hemingways "Der er ingen ende på Paris" og Karen Blixens "Babettes Gæstebud" er uomgængelige værker om madens essentielle betydning for os mennesker.