Lyt til underdogs og antihelte

Af biblioteket

Tags

eReolen Krimi
Underdogs og antihelte
Underdogs og antihelte

Underdogs eller antihelte: personer som ikke regnes for noget; som ses som svage, chanceløse eller underlegne. Det lyder jo ikke så godt. Men, de kan overraske, disse undertippede mennesker, for mens alles øjne hviler på de oplagte helte, har de fred og ro til at arbejde.

Alle tre trilogier kan lyttes som lydbøger.

 

Vesterlund-trilogien af Lars Thomassen 

Der er dømt uhygge i det sydfynske, når bl.a. en forhenværende politimand og en fordrukken præst forsøger at løse livsfarlige opgaver. Selvfølgelig har de hver deres lig i lasten. Man kan ikke lade være med at heppe på dem!

 

Elvira-trilogien af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Måske ikke deciderede krimier, men der er krimielementer i denne herlige trilogi om den svært overvægtige Elvira, der ikke er så dum som andre tror, som har mere i bagagen end gennemsnittet, og som har en stærk retfærdighedssans. Man både griner og græder undervejs.

 

Erhard-trilogien af Thomas Rydahl

Erhard er sidst i tresserne og har i 18 år levet et eneboerliv på Fuerteventura, hvor han kører taxa og stemmer klaverer. Han lever en eneboertilværelse, han er en eremit. Men verden udenfor banker på, også den ikke så rare del af verden, og vores antihelt Erhard tvinges til at krybe ud af sit skjold og handle.