Stærke bøger om alderdom
Vi anbefaler bøger, der med ærlighed, varme og humor sætter ord på, hvordan det er at nå til livets sidste kapitel.
Af biblioteket
Den sidste del af livet rummer store spørgsmål og stille erkendelser. Her finder du bøger, der undersøger og sætter ord på, hvad det vil sige at blive gammel – at flytte på plejehjem, at tage afsked med det, der var, og at se tilbage på det liv, man har levet.
Det sidste kapitel
Nogle fortællinger deler usminket ud af hverdagen, når kroppen svækkes, og dagene kan føles lange. Andre insisterer på livsglæde, fællesskab og glimt i øjet – også når ansigtet er furet af rynker.
Fælles for bøgerne er, at de åbner for samtaler og refleksion over det, der venter os alle, og minder os om, at der stadig kan være både mening og latter i livets sene kapitler.