Litteratur

Bøger til bageentusiaster

Af Nanna Taudahl

Tags

eReolen

Emmer, spelt, enkornsmel, ølandshvede og urhvede. Der er intet som duften af nybagt brød. Dejfadet er genfundet som mange danskeres nye hobbyrum, og kurser om det ambitiøse brød, surdejen og avancerede ælteteknikker er populære som aldrig før. Om du er urhvedemand, speltkvinde eller bare elsker boller, er der helt sikkert et brød for dig blandt eReolens brødbøger.

Der er noget vældig afstressende og tilfredsstillende ved at slå en bolledej op. For enden er jo (som regel) god. Det lækre, lune brød med smeltet smør og en sej, knasende skorpe. I dag er der stor prestige i det rustikke, luftige, langtidshævede brød æltet sammen af urgamle kornsorter og kærligt vedligeholdte surdeje. Ny nordisk, fokus på sundhed og uforarbejdet mad og en fornyet sans for råvarer af høj kvalitet er – sammen de mange point på familiekontoen, man høster rundt om spisebordet – mange gode grunde til, at det saftige fuldkornsbrød med store huller er blevet danskernes nye hobby. 

Her er en liste med bagebøger, så du også kan komme i gang.