Månedens film: Buñuel i skildpaddernes labyrint

Surrealisme, skyld og menneskelig lidelse

"Buñuel i skildpaddernes labyrint" er en højst fascinerende, mørk, poetisk animationsfilm om kunst, skyld og virkelighedens grusomhed. Filmen er baseret på Fermín Solís' tegneserie af samme navn og følger den virkelige spanske filmskaber Luis Buñuel, mens han laver dokumentarfilmen "Las Hurdes: Tierra sin pan". Filmen skildrer hans kunstneriske besættelse og de etiske problemer ved at bruge menneskers lidelse som filmisk materiale.

Geniet i labyrinten

Animationen er enkel, men alligevel stærk, og den passer overraskende godt til Buñuels surrealistiske univers. Filmen er både smuk og ubehagelig, ofte med en drømmeagtig tone, hvor virkelighed og mareridt flyder sammen. Den gør ikke Buñuel til en ren helt, men viser ham som arrogant, sårbar, genial og dybt problematisk.

En film om kunstens moralske gråzoner

Filmens evne til at stille spørgsmål uden at give nemme svar er uden tvivl dens stærkeste side. For hvornår bliver kunst til udnyttelse? Kan man vise sandheden uden at forvride den? Og hvor meget må en kunstner ofre for sit værk?

Det er en intens og tankevækkende animationsfilm. Lille, sær og stærk, og netop på grund af animationen og dens tegneserieforlæg - som knytter sig til det barnlige i os alle - bliver "Buñuel i skildpaddernes labyrint" siddende i hovedet længe efter rulleteksterne.