Litteratur

Noget, der ligner Hvor flodkrebsene synger

Da jeg første gang læste "Hvor flodkrebsene synger", var jeg så betaget af historien, at jeg bare måtte læse mere. Delia Owens formår at kombinere både samfundskritik, et mysterie, kærlighed, historie og selvrefleksion, og jeg var slet ikke klar til at slippe hovedpersonen, Kya, som på trods af familiens situation og det hårde område, hun vokser op i, formår at kæmpe sig frem i verden.

Af Maja H.

fugle, der flyver over mark og flod

Den amerikanske drøm

Owens har desværre ikke skrevet flere bøger, så jeg begyndte at kigge mig omkring efter bøger med samme tema. Nogle vil nok mene, at det er et lidt deprimerende emne: Fattige amerikanere, der bliver mobbet af deres naboer, holdt nede af deres egen familie, bliver forladt og ladt i stikken. Men der er noget opløftende ved, når disse hovedpersoner på trods af modgang kæmper sig frem i livet og får vendt deres tilværelse til noget positivt. Den amerikanske drøm for fuld udblæsning. Jeg synes, det er et meget livsbekræftende emne, og hvis det samtidig bliver fortalt på en flot måde og i et spændende sprog, så gør det det jo kun til en endnu større læseoplevelse.

 

Her har jeg samlet et par gode anbefalinger til noget, der ligner, "Hvor flodkrebsene synger".

 

God læselyst!

 

/ Lone, Esbjerg bibliotek