Lancering af nye apps
På denne side finder du al information om lanceringen af bibliotekernes tre nye apps i efteråret 2026. Siden opdateres løbende med nyheder og materialer.
Webinarer
I forbindelse med lanceringen af de nye apps inviterer Det Digitale Folkebibliotek til en række webinarer, der klæder jer på til lanceringen. Webinarerne har forskelligt fokus - overordnede lanceringsplaner, den nye visuelle identitet og funktioner i de nye apps - og du kan tilmelde dig alle de webinarer, der er relevante for dig.
Intro til app-lancering: 11. juni kl. 9 – 9.30
På dette webinar giver vi jer en samlet introduktion til den kommende lancering af de tre apps, der skal erstatte eReolen, eReolen Go og Biblioteket. Vi klæder jer på til forløbet frem mod go-live og gennemgår den overordnede tidsplan, så I får et klart overblik over de vigtigste milepæle og aktiviteter undervejs.
Derudover får I et eksklusivt smugkig på den nye visuelle identitet, som kommer til at præge appen. Vi præsenterer også eksempler på markedsføringsmaterialer, som vi udvikler til lanceringen, så I kan se, hvordan de kan understøtte jeres indsats.
Umiddelbart efter webinaret åbner vi op for, at I kan indsende ønsker til særlige materialeformater, så vi bedst muligt kan imødekomme jeres behov i forbindelse med lanceringen.
Målgruppe: alle interesserede
Tilmeldingsfrist: mandag den 8. juni kl. 12
Introduktion til fælles brand og de nye apps: 18. august kl. 9 – 10
På dette webinar giver vi jer en introduktion til det nye fælles brand og de kommende tre apps, der skal erstatte eReolen, eReolen GO og Biblioteket. I får indblik i tankerne bag den visuelle identitet og det samlede udtryk, samt hvordan det hele hænger sammen på tværs af platforme og løsninger.
Vi præsenterer også de nye apps og deres vigtigste funktioner, så I får en forståelse af, hvad de tilbyder, og hvilken værdi de skaber for brugerne. Derudover gennemgår vi tidsplanen for lanceringen, så I ved, hvad der sker hvornår, og hvordan I bedst kan forberede jer.
Webinaret er en oplagt mulighed for at få det store overblik og blive introduceret til de centrale elementer i det nye setup.
Målgruppe: Alle interesserede
Brug af design: 3. september kl. 9 – 10
Hvordan får I mest muligt ud af det designet i jeres kommunikation med det nye brand og tilhørende apps, der erstatter eReolen, eReolen GO og Biblioteket? På dette webinar dykker vi ned i, hvordan de visuelle elementer kan anvendes i praksis, så I kan skabe et ensartet udtryk på tværs af jeres platforme og materialer.
Vi gennemgår de vigtigste designprincipper og viser konkrete eksempler på, hvordan designet kan bruges i forskellige sammenhænge – fra digitale flader til trykte materialer. Der vil samtidig være god tid til spørgsmål undervejs, så I kan få sparring på netop jeres behov og udfordringer.
Efter webinaret får I adgang til at downloade selvstændige visuelle elementer fra kampagnesitet, så I nemt kan arbejde videre med designet i jeres egne produktioner.
Målgruppe: Alle, der laver visuelt indhold
Tilmeldingsfrist: den 31. august kl. 12
Funktioner og teknikalitet i de nye apps: 15. september kl. 9 – 10
Vi giver jer en grundig introduktion til de nye apps, der erstatter eReolen, eReolen GO og Biblioteket - og deres mange muligheder. I vil få en gennemgang af de vigtigste funktioner, og hvordan de kan anvendes.
Derudover dykker vi ned i de tekniske aspekter, så I får en bedre forståelse af opbygning, integrationer og de muligheder, der ligger bag kulissen.
Målgruppe: Alle, der har borgerbetjening
Tilmeldingsfrist: torsdag d. 10. september kl. 12
Klar til lancering? Q&A: 29. september kl. 9 – 10
Er I klar til den endelige lancering af de tre nye apps, der erstatter eReolen, eReolen GO og Biblioteket? På dette webinar sætter vi fokus på de sidste detaljer i lanceringsprocessen og giver jer mulighed for at få afklaret alle de spørgsmål, der måtte være opstået undervejs.
Webinaret er en åben Q&A-session, hvor I kan bringe både små og store spørgsmål i spil, lige fra funktionalitet og brugeroplevelse til praktiske forhold omkring selve lanceringen.
Målet er, at alle deltagere går fra webinaret med en klar forståelse og en tryg fornemmelse af at være helt klar til go-live.
Uanset hvor langt I er i processen, er dette en god mulighed for at få sparring, dele erfaringer og sikre, at vi sammen får den bedst mulige start på de nye apps.
Målgruppe: Alle interesserede
Tilmeldingsfrist: torsdag d. 24. september kl. 12
Det leverer Det Digitale Folkebibliotek
I forbindelse med lanceringen er der en række materialer, som I får leveret fra os, og som I kan bruge til at informere og skabe opmærksomhed om de nye apps på jeres bibliotek. Det drejer sig om:
- Digitale markedsføringsmaterialer (fx grafik i CMS- og SoMe-formater og artikler til hjemmesiden)
- Fysiske markedsføringsmaterialer
- Et inspirationskatalog med idéer til arrangementer, udstillinger eller lignende
- (Brugerrettede) guides til de nye apps
Listen opdateres løbende og udvides med konkrete formater og materialer.
Tidsplan for lancering af apps
Nedenfor finder du den samlede tidsplan for arbejdet frem mod applanceringen i efteråret.