Litteratur

Teknologisk horror: når udviklingen skræmmer livet af os

Teknologisk horror er en subgenre mellem horror og science fiction, som kredser om frygten for, at teknologien bliver brugt til at gøre skade.

Af biblioteket

Truende robotsoldater går mod skærmen.
Foto: Gordon Taylor, Pixabay

Hvert år i uge 9 kan du komme til Skrækfest i Odense. Over en lang weekend afholder Odense bibliotek og deres samarbejdspartnere arrangementer, der sætter fokus på horrorgenren i både bøger, film, musik, spil og interaktive oplevelser.

Festivalens tema i 2026 er teknologisk horror. Men hvad dækker det begreb egentlig over?

Teknologisk horror er en subgenre mellem horror og science fiction, der kredser om frygten for, at teknologien - direkte eller indirekte - bruges til at gøre skade. Det kan være frygten for, at kunstig intelligens overtager verdensherredømmet, som i "Terminator"-filmene. Eller angsten for teknologiens følgevirkninger: overvågning, designerbørn og miljøødelæggelse.

 

Det begyndte med Frankenstein

Det er nærliggende at tro, at teknologisk horror er en ny subgenre, men faktisk trækker genren tråde helt tilbage til starten af 1800-tallet, da Mary Shelley udgav romanen ”Frankenstein” i 1818. Romanen handler om Victor Frankenstein, som ønsker at overvinde døden. Det lykkes ham at skabe et væsen lavet af dele fra døde mennesker, som vækkes til live af den nyopdagede teknologi: elektricitet.

H. G. Wells skrev ligeledes flere fortællinger, der kan betegnes som teknologisk horror. I "Doktor Moreaus ø" fra 1896 udfører Moreau omfattende operationer på levende dyr i et forsøg på at gøre dem menneskelige. I "Den usynlige mand" fra 1897 får et eksperiment, der skal gøre mennesker usynlige, katastrofale følger.

Også i forfatter H. P. Lovecrafts fortællinger finder mennesket frem til metoder, der gør det muligt at se ind i andre dimensioner - med rædsel som uundgåelig konsekvens.

Fra atomalder til kunstig intelligens

I nyere tid har udviklingen af computere, kunstig intelligens og genmanipulation sat sit tydelige præg på genren. Forfattere som Dean Koontz var særligt aktive i 1980’erne og 1990’erne med fortællinger, hvor teknologien løber løbsk og får fatale konsekvenser.

Overvågningssamfundet

Et andet yndet tema i teknologisk horror er overvågningssamfundet. Hvad sker der med mennesket, når alt kan registreres, analyseres og gemmes? Når kameraer, algoritmer og dataspor kortlægger vores bevægelser, præferencer og relationer?

Frygten handler ikke kun om staten, men også om virksomheder og teknologier, vi frivilligt inviterer ind i vores hverdag. I dystopiske fortællinger som "1984" af George Orwell bliver overvågning et redskab til total kontrol. 

I nyere værker er det ofte sociale medier, kunstig intelligens og digitale systemer, der gradvist indskrænker friheden. 

Den danske vinkel

Danske forfattere har også kastet sig over teknologisk horror. Her møder vi fortællinger om eksperimenter, der løber af sporet, teknologi, der opfører sig uforudsigeligt og videnskab, der åbner døre, som måske burde være forblevet lukkede.

Lars Ahn skriver blandt andet om et mystisk telefonopkald i 'Telefon fra afdøde' fra novellesamlingen "Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos".

Thomas Daugaard bruger kvantemekanik som indgang til Lovecraft-inspirerede rædsler i novellen 'Ud over kanten' fra antologien "Universets mørke".

Og Grete Roulund tager os med til et skræmmende Danmark, hvor en fremmed magts invasion går helt skævt.

Stephen King

Vi kommer heller ikke uden om gyserkongen Stephen King.

King har flere gange beskæftiget sig med teknologisk horror. Tænk på "Den løbende mand" fra 1982, hvor vi er i et fremtidigt, dystopisk USA, der lader folk kæmpe for livet i brutale live tv-shows. Eller "Puls" hvor et signal over mobiltelefonen forvandler folk til frådende monstre. 

Men også i hans noveller som 'Foto med hund' fra "Efter midnat" eller 'Guds tekstbehandlingsanlæg' fra "Tågen og andre noveller" undersøger King teknologiens mørke sider.

Filmens verden

Siden Mary Shelley skrev "Frankenstein" i 1818, er teknologien kun blevet mere integreret i vores hverdag - og vores mareridt.

James Whales filmatisering af "Frankenstein" fra 1931 står stadig som en klassiker inden for genren og viser, hvor stærkt teknologisk horror fungerer på det store lærred.

Her finder du både klassikere og nye film indenfor teknologisk horror.