Faste sider med indhold, der løbende opdateres
Giv brugerne faste indgange til aktuelle læsetendenser, genrer og formidlingskoncepter, der løbende bliver opdateret fra Delingstjenesten.
Mangler I indhold til forsiden, en underside eller et område på hjemmesiden, der trænger til nyt liv?
Bibliotekernes Nationale Redaktion har samlet færdige sider, som I kan hente og bruge lokalt på jeres bibliotekssite. Siderne er bygget op om stærke formidlingskoncepter, populære genrer og aktuelle læsetendenser.
Alle sider opdateres én gang om måneden fra Delingstjenesten, så I automatisk får jeres lokale side frisket op med nyt indhold.
Om genresiden: Tegneserier og graphic novels
Tegneserier og graphic novels er en genreside til biblioteker, der vil give brugerne en tydelig indgang til tegneserier, graphic novels og visuel litteratur.
Målgruppe:
Siden henvender sig både til læsere, der allerede er nysgerrige på formatet, og til dem, der skal have øjnene op for genrens bredde. Her finder brugerne inspiration til alt fra litterære graphic novels og stærke livsfortællinger til superhelte, manga og tegneserier for voksne.
Forslag til placering:
Brug siden under jeres menupunkt Litteratur/Inspiration eller underside Genrer. Den kan også placeres på en lokal temaside om tegneserier eller fremhæves på forsiden, når I vil sætte fokus på visuel litteratur.
Om temasiden: LGBTQ+
LGBTQ+ er en temaside med litteratur, inspiration og formidling om queer fortællinger, identitet, kærlighed, historie og repræsentation.
Målgruppe:
Siden henvender sig til brugere, der søger LGBTQ+-litteratur, og til læsere, der gerne vil møde nye perspektiver og stemmer.
Den kan bruges hele året og er oplagt at fremhæve i forbindelse med Pride, lokale arrangementer eller temauger om mangfoldighed.
Forslag til placering:
Brug siden under jeres undersider Unge, Samfund og debat eller menupunkt Litteratur/Inspiration. Den kan også fungere som fast indgang på en Pride- eller mangfoldighedsside.
Om inspirationssiden: Læs med de kendte
Læs med de kendte er en inspirationsside, hvor kendte menneskers læsevaner og boganbefalinger er afsæt for ny litteraturformidling.
Målgruppe:
Siden henvender sig især til unge.
Konceptet fungerer også godt til læsere, der måske ikke leder efter en bestemt genre, men gerne vil inspireres gennem personer, de kender fra film, musik, sport, kultur eller medier.
Forslag til placering:
Brug siden under Unge eller jeres menupunkt Inspiration/Litteratur /Anbefalinger. Den er også velegnet til forsiden, hvor kendte navne og aktuelle kulturpersonligheder kan vække nysgerrighed hos brugerne.
Om konceptsiden: Nyt fra #BookTok
Nyt fra #BookTok er et koncept til biblioteker, der vil formidle populære læsetendenser fra sociale medier og gøre det nemt for brugerne at finde de bøger, der bliver talt om lige nu.
Målgruppe:
Siden henvender sig især til unge.
Samtidig bygger siden bro mellem digitale læsefællesskaber og bibliotekets samling.
Forslag til placering:
Brug siden under Unge, jeres underside Populære bøger eller jeres menupunkt Litteratur/Inspiration. Den egner sig også godt til forsiden, fordi indholdet har aktualitet og taler ind i bøger, brugerne allerede møder online.
Sådan henter du manuelt en side
- Log ind gennem dit lokale bibliotekssite: Gå til Indhold → Login i Delingstjenesten i din topmenu.
- Her lander du på forsiden af Delingstjenesten. Gå ind på denne side, hvor du finder de faste sider som er kvalitetssikret iht. korrektur, national relevans og billedrettigheder.
- Klik dig ind på siden, du ønsker at importere til dit site. Klik på knappen “Importer [titlen på siden] til [dit biblioteksnavn]” som du finder i højre side mod bunden.
- Herefter importeres siden til dit site.
Nice to know: Tilknyttede materialer i materialegrids vil automatisk filtrere de bøger fra, der ikke findes i dit biblioteks katalog.
Vælg mellem nyt indhold eller fuld kontrol over siden:
Hvis du ønsker at siden skal opdateres hver måned med nyt kvalitetssikret indhold, skal du beholde checkboksen "Hold indhold opdateret fra Delingstjenesten" aktiv.
Hvis du ikke ønsker at siden løbende bliver opdateret med nyt indhold, kan du slå checkboksen "Hold indhold opdateret fra Delingstjenesten" fra. Herfra har du nu mulighed for at redigere tekster og sætte egne materialer på, uden at siden bliver overskrevet næste gang Delingstjenesten uploader nyt indhold til siden.