Videnskabens kvinder
D. 8. marts fejres kvinder over hele verden til Kvindernes Internationale Kampdag.
Her kan du lære mere om tre danske videnskabskvinder, der forandrede verden med deres forskning.
Af biblioteket
En kampdag med teorien i orden
Marie Hammer, Elise Sørensen eller Inge Lehmann?
Siger de navne dig noget?
Hvis ikke, så har du noget til gode at fordybe dig i.
Det er nemlig navnene på tre af de vigtigste danske videnskabskvinder.
Historisk set har mændene taget spotlyset og hæderen for deres videnskabelige opdagelser og fremskridt. Og, bevares, vi ville da ikke være dem foruden. Men i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag er det tid til at sætte fokus på videnskabens kvindelige superhelte. Og imellem de mest signifikante finder man hele tre danskere. Nemlig Marie Hammer, Elise Sørensen og Inge Lehmann.
Og hvem var de tre så?
De tre kvinder har det til fælles at de var danskere, levede i det 20. århundrede og at man i de danske, videnskabelige kredse har haft svært ved at anerkende deres kæmpe betydning indenfor deres respektive felter.
Men deres forskningsfelter spænder fra de mindste insekter, over menneskekroppen til kontinenternes bevægelser.
Læs mere om dem herunder.
Marie Hammer - midernes mor
Marie Hammer blev kaldt ”Midernes Mor” og var zoolog og dr.phil. med speciale i mosmider. Hendes forskning i de mikroskopiske dyr endt med at bekræfte Alfred Wegeners Kontinentaldriftteori.
Kontinentaldriftteorien er teorien om, at kontinenterne flytter sig – og at alle verdens kontinenter oprindeligt har hængt sammen i et kæmpe kontinent – pangea – for siden at drive fra hinanden.
Inge Lehmann - Seismolog ved et tilfælde
Inge Lehmann fremsatte i 1936 første nogensinde en teori, hvor hun argumenterede for at Jorden har en fast indre kerne inden i den smeltede ydre kerne. En teori som først bekræftes 25 år senere og fører til, at Inge Lehmann bliver æresdoktor på både Københavns universitet og Columbia University.
Elise Sørensens opdagelse er af mere lavpraktisk karakter, men dog ikke mindre betydningsfuld – især for folk, der har tarmproblemer. Sørensen var dansk sygeplejerske og arbejdede ved Ordrup-Skovshoved sygekasse fra 1935 til 1957. Her mødte hun en del patienter med tarmproblemer. Disse mennesker var ofte meget hæmmet af, at løsningen på deres problemer primært var primitive hjælpemidler, der medførte lugt- og lydgener. Elise Sørensen fandt på Colostomi-løsningen. Altså stomi-posen, som gør, at mennesker med stomi kan leve et normalt liv.