Tre oversete historiske romaner fra de senere år
Historiske romaner har masser af læsere, men engang imellem bliver fremragende historiske romaner ufortjent væk i mængden. Her er tre historiske romaner, der forsvandt.
Af biblioteket

Historiske romaner er en sjov størrelse. Det kan dårligt kaldes en genre, da historiske romaner i sig selv kan dække over alt fra krimier til chicklit. Det eneste, de har til fælles, er at de foregår i en tidsperiode, som er ældre, end den vi befinder os i nu.
For de fleste er historiske romaner nok dem, som skildrer virkelige historiske begivenheder, men hvor digterisk frihed bliver benyttet til at udfylde de huller, faglitteraturen er er nødt til at efterlade sig af mangel på dokumentation. Læseren skal føle, at han eller hun befinder sig i en anden tid, hvor man ikke nødvendigvis tænkte og handlede, som man ville gøre i dag, og hvor personerne ikke bare er moderne mennesker proppet ind i en historisk kulisse.
Netop disse egenskaber har de tre mere eller mindre oversete udgivelser fra de seneste syv år, som er beskrevet her, i rigt mål. En anden ting, de har til fælles, er at de er skrevet af norske forfattere. Måske et tilfælde, eller måske kan de nordmænd bare et eller andet?
Bjørn Andreas Bull-Hansen: Jomsviking
Skal man læse én vikingeroman i løbet af sit liv, og det skal man som minimum, så er Bjørn Andreas Bull-Hansens roman ”Jomsviking” et virkelig godt bud. Bogen handler om Torsten Tormodson, der i en ung alder bliver solgt som træl, men slipper væk og i de næste år samler styrke og erfaring, møder kærligheden og kommer vidt omkring, indtil han ender hos de berygtede jomsvikinger og bliver uddannet som bersærker. Her slutter handlingen slet ikke. Den fortsætter og fortsætter og bliver mere og mere episk og brutal. Vi møder konger, krigere, kvinder og bønder, kommer fra Norge til de britiske øer, til Tyskland og ned i Europa og op til intet mindre end vikingeborgen Trelleborg, hvor Harald Blåtand hersker.
Det hele slutter med et gigantisk søslag – Slaget ved Svold - som næppe er beskrevet bedre i vikingelitteraturen. Man er helt færdig efter endt læsning, men ikke mere end at man ikke tøver med at gå i gang med efterfølgeren ”Vinland”, som i øvrigt lever totalt op til etteren. Og så skulle man tro, at succesen var hjemme, men nej, selvom der på norsk er udkommet fire bind mere i serien, har det danske forlag af uransagelige årsager tilsyneladende valgt at stoppe udgivelserne. Øv.
Hilde Susan Jægtnes: Jeg grundlagde De Forenede Stater
Hvad får en norsk kvindelig forfatter til at skrive en roman om en af den amerikanske forfatnings ”founding fathers”, Alexander Hamilton? Det vides ikke, og det kan også være fuldstændig ligegyldigt. Det vigtigste er, at ”Jeg grundlagde De Forenede Stater” er en fantastisk roman, som meget få i Danmark vist har læst, efter at den udkom på dansk i 2023.
I romanen kommer man meget tæt på menneskene bag navne, de fleste kender: George Washington, Thomas Jefferson og ikke mindst naturligvis Alexander Hamilton selv. Historien springer i tid og synsvinkel, men når først man har fundet ud af systemet, gør det blot historien endnu mere levende og interessant. Om ikke andet lærer man, at de historiske personer, der i dag nærmest anses som halvguder af amerikanerne, var alt andet, at de ofte ikke kunne fordrage hinanden, og at der langt fra var enighed om, hvor demokratisk ”The Constitution” skulle være. Efterhånden finder man da også ud af, at vores hovedperson, som vi ellers har fået sympati for, ikke er blandt de mest progressive i forsamlingen.
Det er dog ikke indholdet i forfatningen, som spiller den største rolle i bogen. Det gør derimod portrættet af ikke bare Alexander Hamilton, men også af de kendte og mindre kendte mennesker, der omgav ham, og af hele denne periode i det nyfødte USA’s historie. Og som det sig hør og bør i gode historiske romaner, så kan man også godt i denne bog drage paralleller til nutidens samfund - i dette tilfælde USA - og så siger vi ikke mere…
Vetle Lid Larssen: Lucias sidste rejse
”Lucias sidste rejse” er trykt i mere end 40.000 eksemplarer i Norge, så man kan ikke bebrejde Gyldendal i Danmark, hvis de regnede med, at bogen også ville blive en kæmpe succes i Danmark. Af de tre nævnte bøger her, er det da også nok den mest læste, men meget lange reserveringskøer var der ikke til den, da den udkom på dansk i 2023.
Og det er en skam. Det er en episk historisk roman, som med udgangspunkt i en af den katolske kirkes mest skattede helgener, leverer intet mindre end en europæisk kulturhistorie i romanform. Pigen Lucia nægtede som en af de første kristne i det gamle Rom at afsværge sin religion foran en dommer og blev som konsekvens heraf henrettet. Hendes lig blev bevaret og har lige siden udgjort et uvurderligt relikvie for katolikker.
Men i de over 1000 år, der er gået siden Lucias død, har hendes jordiske rester ”levet” en omtumlet tilværelse. De er blevet flyttet, skændet, stjålet, bombarderet og meget andet, og det er lige præcis alle disse omvæltninger, som denne roman tager udgangspunkt i. Den består af en række punktnedslag i historien, fra muslimernes indtog på Sicilien i 878 e.Kr. til de allieredes bombardementer af Venedig under 2. verdenskrig. Vi møder også skandinaviske vikinger, selveste Dante Alighieri, en dansk flådekommandør i østrigsk tjeneste og mange andre historiske og opdigtede personer. Fælles for alle disse personer er, at de i dén grad gør historien levende. Romanen oser af autenticitet, og man springer ubesværet fra epoke til epoke og bliver henført af den ene dramatiske historie efter den anden.
Det kan således godt være Lucia i katolikkers øjne er en ophøjet helgen, men de levende karakterer i denne bog, som hun er omgivet af, er mennesker af kød og blod, som lever, dør og handler præcis som mennesker til alle tider har gjort og med ofte meget genkendelige og ikke altid særlig ædle motiver.