Prisvindende nordisk litteratur
Der findes adskillige litteraturpriser rundt omkring i verden, og den mest prestigefyldte (og ældste) er Nobels litteraturpris der uddeles hvert år i oktober af Svenska Akademien, en pris der gennem tiderne også er blevet uddelt til adskillige nordiske forfattere.
Af biblioteket
Nobels litteraturpris blev uddelt første gang i 1901 hvor den gik til den franske digter Sully Prudhomme. I år gik prisen til canadiske Anne Carson der blev hædret for sit modige og nyskabende forfatterskab. På listen findes også danske, norske, og svenske forfattere samt en enkelt finsk og en enkelt islandsk. Her får du en lille overblik over de nordiske modtagere og inspiration til at dykke ned i deres forfatterskaber.
Danske modtagere
1917: Årets Nobelpris i litteratur blev delt mellem Karl Gjellerup (1857-1919) "for hans mangesidede og højt-ideal-fødte poesi", og Henrik Pontoppidan (1857-1943) "for hans fuldgyldige skildringer af det samtidige danske liv".
1944: Johannes V. Jensen (1873-1950) modtog prisen "for den sjældne kraft og frodighed i hans poetiske fantasi, kombineret med bred intellektualitet og dristig, innovativ stilistisk kunst".
Islandske og Finske modtagere
Halldór Laxness (1902-1998)
1955: En af 1900-tallets betydeligste romanforfattere, som vi kender for blandt andet Salka Valka, Den store væver fra Kashmir og Frie mænd. Laxness var blandt andet kendt for sin uforudsigelige humor og nysgerrige tilgang til livsanskuelser hvilket blandt andet betød at han gennem sit liv kaldte sig både katolik, socialist, pacifist, daoist og islandsk nationalist. Halldór Laxness modtog Nobels litteraturpris i 1955.
1939: Frans Eemil Sillanpää (1888-1964): Modtog prisen "for den dybe opfattelse og den udsøgte stilistiske kunst, hvormed han har skildret bondelivet og naturen i sit hjemland i deres fælles kontekst".
Værker af Frans Eemil Sillanpää kan findes på bibliotek.dk
Svenske modtagere
1909: Selma Lagerlöf (1858-1940) var den føste ud af i alt 19 kvinder der til dags dato har modtaget Nobels Litteraturpris. Hun modtog prisen "på grund af den ædle idealisme, fantasiens rigdom og sjælens fremførelse, som kendetegner hendes poesi"
1931: Erik Axel Karlfeldt (1864-1931) modtog prisen efter sin død, for sine digte.
1951: Pär Lagerkvist (1891-1974) modtog prisen med følgende begrundelse: "for den kunstneriske kraft og sande selvstændighed i sindet, hvormed han i sin poesi bestræber sig på at finde svar på de evige spørgsmål, menneskeheden står overfor"
1974: Nobelprisen i litteratur 1974 blev delt ligeligt mellem Eyvind Johnson (1900-1976) "for en narrativ kunst, fremsynet i lande og tider, i frihedens tjeneste" og Harry Martinson (1904-1978) "for skrifter, der fanger dugdråben og afspejler kosmos".
2011: Tomas Tranströmer (1931-2015) modtog prisen "fordi han gennem sine kondenserede, gennemsigtige billeder giver os ny adgang til virkeligheden".
Værker af Erik Axel Karlfeldt, Eyvind Johanson og Harry Martinson findes på bibliotek.dk
Norske modtagere
1903: Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) modtog prisen "som en anerkendelse af hans ædle, storslåede og alsidige poetiske aktivitet, som altid har været kendetegnet både ved impulsens friskhed og ved en sjælden renhed i sindet".
Værker af Bjørnstjerne Bjørnson kan findes på bibliotek.dk
1920: Knut Hamsun (1859-1952) modtog prisen "for hans monumentale værk 'Jordens Vækst'"
1928: Sigrid Undset (1882-1949) modtog prisen med begrundelsen: "mest bemærkelsesværdig for sine stærke skildringer af middelalderlivet i de nordiske lande".
2023: Jon Fosse (1959- ) modtog prisen "for hans innovative drama og prosa, der giver stemme til det usigelige."