Nyt fra #Booktok: forårsvibes

Naturen vågner omkring os, og der er forår i luften - og det gælder også på de sociale medier. Derfor har vi her fundet nogle af internettets yndlingsbøger med forårsvibes!

Af biblioteket

Læsningen trives på de sociale medier

Rigtig mange finder inspiration til deres læsning på de sociale medier, og her er Booktok i høj grad stedet man skal holde øje. #BookTok er i virkeligheden bare et hjørne eller hashtag på platformen TikTok, hvor der bliver talt om bøger - ligesom bookstagram er det på instagram. Her anbefaler læsere bøger til andre læsere, og ofte er disse anbefalinger samlet under et superspecifikt emne.

Forårsvibes og ny begyndelser

Foråret er en tid, hvor alt spirer omkring os, hvor vi rydder op og ud og laver en forårsrengøring - både den egentlige rengøringen af vores hjem, men også den metaforiske af vores liv og forhold. Er du f.eks. fanget i et forhold, der egentlig ikke rigtig bidrager med noget godt, så er foråret det perfekte tidspunkt at ændre det på. I hvert fald hvis man lytter til #booktok. Her er det nemlig særligt bøger om fornyelse, genfødsel, second chances og nye begyndelser, der fylder meget i foråret. Altså historier der er transformative i deres kerne. Men også bøger hvor naturen sætter scenen eller spiller en rolle. Tit er der også et strejf af noget magisk.
 

Herunder finder nogle af #Booktok favoritbøger med forårsvibes!