Månedens film på Filmstriben

En kold, kontrolleret og dybt ubehagelig – på den bedst tænkelige måde – filmoplevelse, som fortjener den opmærksomhed, den fik ved Cannes Film Festival.

Af biblioteket

mand på hug foran dreng, dreng får hætte på
Foto fra Filmstriben

"Kold Vinter" er et stramt og urovækkende drama om, hvordan had og frygt langsomt kan forgifte et helt lokalsamfund. Filmen følger Matthias, der flygter fra sit arbejde på et slagteri i Tyskland efter et racistisk overgreb og vender hjem til sin landsby i Transsylvanien – kun for at opdage, at han er blevet en fremmed dér også.

Hjemme møder han et ægteskab på køl og en tavs søn, traumatiseret af en mystisk oplevelse i skoven. Drengens tavshed bliver et stærkt symbol på den kollektive frygt, de voksne nægter at tale om.

gående kvinde, går ved siden af et skur
Foto fra Filmstriben

En kold vinter – udenfor og indeni

Instruktør Cristian Mungiu skildrer konflikten med sin velkendte slow-burn-stil: kølige totalbilleder, få følelsesudbrud og en stigende uro, der kulminerer i et portræt af et samfund, hvor fremmedhad ikke eksploderer – men siver frem.

"Kold Vinter" er et alvorligt og præcist drama, der nægter at udpege lette skurke og i stedet blotlægger de dybe rødder til vrede og mistillid. En kold film, der rammer ubehageligt varmt.

Se den på Filmstriben i denne måned for 0 point. Velkommen til 2026!