Litteratur

Tine Høeg skriver om skaberkraft og moderskab

Tine Høeg er aktuel med sin fjerde roman "Ultramarin".

Af biblioteket

Tine Høeg. Foto af Ib Helles Olesen, Forfatterweb
Tine Høeg. Foto af Ib Helles Olesen, Forfatterweb

I Tine Høghs aktuelle roman “Ultramarin” møder vi billedkunstneren Dagny. Hun har netop afsluttet sin barsel og er lige gået i gang med at skabe et værk til et nyt naturhistorisk museum. Her oplever hun, hvordan begæret efter at være en god mor og være noget for andre, kan spænde ben for lysten til at fortabe sig i den kunstneriske skabelse - og hvordan det også kan opleves lidt farligt at blive for opslugt.

Fra forfatterwebs portræt

 

Vaklende voksenliv, længsel og et stormende begær hos en ung kvinde, som egentlig ”burde” have styr på sit liv og være i fuld gang med mand og børn. Tine Høegs karakterer kæmper med at finde fodfæste i voksenlivet og vil hellere give sig hen til ukontrollerede drifter, som har potentiale til at være både ødelæggende og skamfulde.  

Tine Høeg er fascineret af voksenlivets mange facetter – især den del, der handler om samfundets forventninger til, hvordan man er ”ægte” voksen. Hun sætter kritisk spørgsmålstegn ved gældende forestillinger om moderskab, kvinderoller og begær, og hun gør det med humor og et præcist, lyrisk sprog.