Når fremtiden er dyster
Af Nanna Taudahl
God science fiction sætter verden i et andet perspektiv - og nogle gange er det perspektiv, hvordan verden kunne være (eller blive) meget, meget værre. Det er der, hvor dystopien træder ind på scenen. Dystopier er skræmmebilleder og beskrivelser af et samfund uden harmoni. I mange litterære dystopier bliver mennesket undertrykt, og der er ofte ingen håb for en bedre fremtid. Flotte og maleriske beskrivelser er karakteristiske for dystopiske fortællinger, og mange har også et klart politisk sigte. Fælles for dem alle er, at de foregår i fremtiden – nær eller fjern.
Dystopiske fortællinger er populære som aldrig før - vi har alle i de seneste år været berørt af coronapandemien, økonomiske kriser, krig, flygtningestrømme, klimakatastrofer og en stigende usikkerhed i verden generelt. Det afspejles i litteraturen og i interessen for dystopier.
Dystopien er en gammel øvelse: en modsætning til utopien og derfor et billede af et samfund, der er fjendtligt over for sine borgere. Der er naturligvis klassikerne, som alle kender - titler som "1984", "Fagre nye verden" og "Det kan ikke ske her" - og nyklassikere som "Tjenerindens fortælling" og "Vejen"; og ved siden af dem er der spektrum af værker, som angriber en mørk fremtid fra hver deres vinkel. Her er kvindehad, økologiske katastrofer, undertrykkende regimer, pandemier, voldsomme omvæltninger og alt det andet, menneskehjernen kan finde på - eller genkende. For en god dystopi kan gøre det svært for læseren at sige "Det kan ikke ske her".
God og dyster læselyst.
