Hvad er en graphic novel?

Med graphic novels ved man aldrig helt, hvad man kan forvente, når man åbner en af de flotte, tykke bøger. Ikke desto mindre lokker de med deres særlige leg med ord og billeder.
 

Kært barn har mange navne

Graphic novels, tegneserier for voksne, grafiske romaner – og vi kunne blive ved. Kært barn har mange navne, fristes man til at sige. Men sandheden bag de mange betegnelser er ikke så enkel.

For hvad er egentlig en graphic novel? Og hvad er forskellen på en graphic novel og en tegneserie?

Graphic novel er ikke et entydigt begreb. Det dækker over mange forskellige typer fortællinger og udgivelser, og slægtskabet med tegneserien er ikke en modsætning, men snarere en udforskning og udvidelse af den genre, som mange kender fra barndommens "Anders And", ungdommens "Asterix" og de klassiske striber og album, der har fulgt læsere gennem generationer.

Tegneserien i nyt format

Noget af det, der har været med til at give graphic novels en særlig status, er formatet. Hvor den klassiske tegneserie ofte forbindes med hæfter, album og føljetoner, udkommer graphic novels typisk som bøger – ofte indbundne og med et visuelt udtryk, der leder tankerne hen på skønlitteraturen.

Det kan lyde som en lavpraktisk detalje, men formatet har haft betydning. Graphic novels ligner i højere grad de bøger, vi forbinder med “rigtige” bøger, og de passer bogstaveligt talt bedre ind i bogreolen side om side med romanerne. Samtidig er der ofte kælet for både materialitet, layout og æstetik, og det er med til at understrege, at her er tale om værker, hvor form og indhold hænger tæt sammen.
 

Fra folkeeje til lidt glemt genre

Tegneserier havde en storhedstid i 1970’erne og 1980’erne, hvor bibliotekerne ligefrem havde antalsbegrænsning på, hvor mange man måtte låne ad gangen. Siden da blev de i nogen grad skubbet i baggrunden af computerspil og andre medier.

Samtidig har tegneserier længe været tæt forbundet med populærkultur og underholdning, og for mange voksne har de derfor fået ry af at være noget lidt mindre alvorligt end den traditionelle litteratur. Her har graphic novels været med til at ændre opfattelsen. De har vist, at tegneseriemediet også kan rumme komplekse, litterære og kunstnerisk ambitiøse fortællinger.

Da graphic novel blev et kendt begreb

Betegnelsen er langt fra ny. Will Eisners "En kontrakt med Gud" fra 1978 nævnes ofte som et tidligt hovedværk, men det var især med Art Spiegelmans "Maus", at graphic novel for alvor blev et kendt begreb uden for tegneseriemiljøet.

"Maus" udkom oprindeligt i to bind og blev en milepæl for mediet. Værket gjorde det tydeligt for en bred offentlighed, at tegneserier og graphic novels kunne behandle tunge emner som historie, traumer og erindring med stor kunstnerisk tyngde. Siden er feltet vokset markant, og der er kommet flere og flere titler til fra både ind- og udland.

Sammen med værker som "Watchmen", "Persepolis" og "Bedemandens datter" er "Maus" med til at vise, hvor bredt graphic novels spænder – fra politisk historie og selvbiografi til familiefortællinger, samfundsskildringer og eksperimenterende litteratur.
 

Ikke kun en genre, men også en måde at fortælle på

Graphic novels bliver ofte beskrevet som tegneserier for voksne, men det er kun en del af forklaringen. Nogle ser graphic novels som en særlig genre, andre som et format, og sandsynligvis er de lidt af begge dele.

Mange graphic novels er afsluttede fortællinger frem for episodiske føljetoner. Det længere bogformat giver plads til mere sammenhængende og ofte mere komplekse fortællinger. Samtidig spænder indholdet vidt: fra selvbiografier og erindringer til journalistiske dokumentarer, historiske fortællinger og skildringer af køn, identitet, familie og sorg.

Det gør også graphic novels svære at definere entydigt. De kan være korte eller lange, minimalistiske eller visuelt overvældende, realistiske eller fabulerende. Men fælles for dem er, at de fortæller i samspillet mellem tekst og billeder.

Når ord og billeder skaber mening sammen

Det særlige ved graphic novels er ikke bare, at de er illustrerede. Det grafiske er ikke pynt omkring fortællingen – det er selve fortællingen.

Ord og billeder arbejder sammen om at skabe betydning. De kan understøtte hinanden, modsige hinanden, uddybe hinanden eller åbne nye lag i historien. Derfor kan man ikke uden videre skille tekst og billede ad. Det ene lag tilfører det andet nye nuancer, og tilsammen skaber de en læseoplevelse, der kan noget andet end både romanen og den klassiske billedbog.

Det er også her, mange graphic novels henter deres særlige styrke. De giver plads til fortolkning og tvetydighed, og de inviterer læseren til at læse både med øjnene og med forestillingsevnen.

Mere end superhelte og sjov

Graphic novels forbindes ofte med noget mere alvorligt og litterært end de klassiske tegneserier. Det skyldes blandt andet, at betegnelsen comics på engelsk leder tankerne hen på noget morsomt og underholdende, mens ordet roman signalerer noget mere tyngdefuldt.

Der er dog ikke nogen skarp grænse. Graphic novels har ikke afløst tegneserien, men udvidet feltet for, hvad tegneserier kan være og handle om. De klassiske tegneserier lever i bedste velgående, men den voksende interesse for graphic novels har været med til at trække hele mediet frem i et nyt lys.

I dag kan både gamle klassikere som "Batman" og "Tintin" læses med fornyet opmærksomhed, samtidig med at nye tegnere og fortællere fortsætter med at udvide, hvad kombinationen af tekst og billede kan bruges til.