Litteratur

Bag ordene - video med Jonas Eriksson

Der er lagt op til samtaler om svære familierelationer, når DR romanlæseklubberne i marts skal diskutere Jonas Erikssons ’Af stumper og skår’.

Af Lise Vandborg

'Af stumper og skår’  er en gribende selvbiografisk roman om et smertefuldt, men nødvendigt familieopgør. Læseren følger fortælleren i en verserende arvestrid, der sættes i gang i romanens start, da fortællerens far dør. Gennem voldsomme erindringsflashbacks får man indblik i en barsk opvækst og et liv i skyggen af en voldelig far, som står i skærende kontrast til fortællerens nære forhold til sin egen søn.

’Af stumper og skår’ er Jonas Erikssons anden roman. Han debuterede i 2022 med den historiske roman ’Vejen hjem’. 

Juryens motivering

I juryen, som nominerer bøgerne til DR Romanprisen, sidder Mette Willumsen, Kåre Poulsen og Hanne Barslund fra DR samt Lise Vandborg fra Bibliotekernes Nationale Redaktion. Juryen motiverer nomineringen således:

”Jonas Eriksson formår i en både sproglig og dramaturgisk sikker stil at gøre sin egen historie til en fængende roman om et opgør med en families fortræd. Handlingen bevæger sig elegant fremad i tid, og arvestriden fungerer som motor og gør romanen svær at slippe. Man knuges under hele læsningen af dette kammerspil om at være uønsket af sin egen familie.

Som læser fornemmer man, hvordan løgne, fortielser og foragt gennemsyrer familiens relationer, og hvordan fortælleren som marginaliseret medlem af en splittet søskendeflok må kæmpe for både sin arv og sin plads i familien. Samtidig er bogen en inspirerende fortælling om at rejse sig og gøre sig fri af fortidens skygger. ”
 

Debat i DR Romanklubberne

Ud over Jonas Erikssons roman er 'Øvelser i mørke af Naja Marie Aidt, ’'En pige forlod værelset’ af Ulrikka S. Gernes, ’Den røde hane’ af Ingrid Nymo og ’Ned fra himlen’ af Liv Duvå og 'Den store åbning' af Merete Pryds Helle nomineret til prisen. 

Debatterne i læseklubberne om de seks romaner løber frem til maj 2025, og herefter stemmer alle landets læseklubdeltagerne om, hvem der skal vinde den prestigefyldte pris. Vinderen afsløres den 14. juni 2025 på Dokk1 i Aarhus.
 

Foto: Bibliotekernes Nationale Redaktion

Find redaktionens video i fil-format, Videotool og Youtube-link længere nede i linkboksene.


 

 

 

Værk ID'er til material grid manuel

Icon Description

De nominerede bøger til DR Romanprisen 2025:

137684519
137905507 
137686708 
139025202
138654915 
139651286