Læs med de kendte: Lupita Nyong'o

Hollywood læser med - og bøger bliver til film som aldrig før. Vi dykker ned i Lupita Nyong'os bogstak i anledning af den storslåede og hemmelighedsomgærdede nye film "The Odyssey".

Af biblioteket

At læse er hot

Bøger fylder mere og mere i Hollywood - i interviews, på den røde løber, sociale medier og som forlæg til film.

At læse - eller som minimum at give indtryk af, at man er en person, der læser - er blevet noget at stræbe efter. Det viser, at man er mere end bare et smukt ansigt eller en stor stemme; at man er et menneske med dybde.

Men hvad læser de kendte egentlig?

Lupita Nyong'o

Den kenyansk-mexicanske oscarvindende skuespiller og børnebogsforfatter debuterede som Patsey i filmen "12 Years a Slave" i 2013, og har sidenhen spillet Maz Kanata i "Star Wars", spion og bodyguarden Nakia i "Black Panther", i de to gyserfilm "Us" og "A Quiet Place: Day One", og lagt stemme til robotten Roz i tegnefilmen "The Wild Robot" og til ulven Raksha i live action udgaven af "The Jungle Book".

Nu er hun aktuel i Christopher Nolans storslåede film "The Odyssey" i hele to roller. Først og fremmest som Helen of Troy, en kvinde så smuk at flere lande gik i krig på hendes vegne. Helen var først gift med kong Melenaus fra Sparta, da hun stak af med prins Paris fra Troja. Hvilket blev startskuddet til den Trojanske krig. Derudover skal hun også spille Clytemnestra, som er søster til Helen og gift med kong Agamemnon. Det bliver spændende at se, hvordan hun klarer to roller, når filmen får præmiere den 17. juli.

Børnebogsforfatter og bogentusiast 

Udover at være skuespiller er Lupita Nyong'o også særligt aktiv inden for forskellige velgørende og aktivistiske foreninger og områder, og så kan hun også skrive forfatter på cv'et. Hun har nemlig skrevet børnebogen "Sulwe" (2019), som har vundet flere priser. Og så læser hun selv meget, og hendes favoritter kan selvfølgelig lånes på biblioteket.

Kilder

Icon Description

Der findes flere personer og sider, der har dedikeret enorme mængder af tid til at finde ud af hvad, de kendte læser. Blandt dem er f.eks. Jack Edwards på Youtube og profilen @celebbookrecs på Instagram.