Kender du historien? Bornholms besættelse 1940-1946

Den 5. maj 1945 lød befrielsesbudskabet over hele Danmark. I byer og på landet blev der tændt lys i vinduerne. Krigen var slut. Men ikke på Bornholm.

Af biblioteket

Kender du historien om Bornholms befrielse?
Rønne i 1945 efter det sovjetiske bombardement

På øen nægtede den tyske kommandant at overgive sig til andre end britiske tropper. Samtidig nærmede sovjetiske styrker sig i Østersøen. Bornholm blev fanget mellem en krig, der officielt var forbi – men endnu ikke for øen.

Den 7. og 8. maj brød himlen over Rønne og Nexø i brand. Sovjetiske bombefly lagde byerne i ruiner for at tvinge den tyske garnison til kapitulation. Huse styrtede sammen, familier flygtede i panik, og på få timer blev store dele af de to byer forvandlet til murbrokker. Kort efter gik sovjetiske soldater i land.

For Bornholm sluttede krigen næsten et år senere. Først den 5. april 1946 forlod de sidste sovjetiske styrker øen.

Den flg. uddybning af begivenhederne fra perioden er fra Lex.dk*:

Den sovjetiske besættelse

"Om eftermiddagen den 9. maj, da den tyske ubetingede kapitulation var trådt i kraft, ankom de første sovjetiske styrker til Rønne. De begyndte øjeblikkeligt at samle de tyske styrker på Bornholm og evakuere dem med skib til Kolberg.

Efter få dages hektisk aktivitet var samtlige tyskere på Bornholm evakueret. Men de sovjetiske styrker blev på øen frem til den 5. april 1946. Formelt var de til stede som en befrielsesstyrke, men efterhånden blev de opfattet som en ny besættelsesmagt, og mange frygtede, at de ikke ville forlade Bornholm igen. De sovjetiske myndigheder nægtede danske myndigheder at sende danske styrker til Bornholm.

I marts 1946 blev det bekendtgjort, at der var faldet en aftale på plads om, at de sovjetiske soldater skulle rejse hjem. Fra den 15. marts ankom danske soldater, der skulle overtage beskyttelsen af Bornholm. Den 5. april 1946 afsejlede de sidste sovjetiske soldater fra Rønne Havn." (Kilde: lex.dk)

Noten fra 1946

Baggrunden for, at de sovjetiske styrker forlod Bornholm, var, at der var blevet udvekslet nogle diplomatiske noter mellem Det danske og sovjetiske udenrigsministerium. Her spurgte man fra dansk side, om USSR ville trække styrkerne hjem, når nu de sidste britiske styrker i resten af Danmark også blev trukket hjem. Svaret var, at hvis Danmark uden medvirken af udenlandske tropper kunne varetage beskyttelsen af Bornholm fremover, så ville man gerne trække sig tilbage.

I årtierne efter 1946 blev notens formulering om beskyttelse af Bornholm uden medvirken af udenlandske tropper fortolket på den måde, at der slet ikke måtte opholde sig f.eks. amerikanske eller britiske soldater på Bornholm. Det var en klar overimplementering, der ikke afspejlede, hvad der reelt stod i noten, men skiftende danske regeringer valgte at føre denne politik for ikke at højne konfliktniveauet i Østersøen. Men det betød, at Bornholm ikke kunne inddrages i f.eks. øvelser med Danmarks Nato-allierede. Først i 1980'erne gjorde Schlüter-regeringen op med denne praksis. Siden år 2000 har udenlandske styrker jævnligt deltaget i øvelser på Bornholm – herunder også russiske soldater.

Soldaterkirkegård

På Allinge Kirkegård er der begravet 30 døde sovjetiske soldater. De er ikke døde i kamp, men bl.a. ved en minesprængning og af alkoholforgiftning. Det monument, der er rejst på kirkegården, blev brugt som mindested af den sovjetiske ambassade, der lagde krans ved den hvert år. I dag fortsætter den russiske ambassade denne praksis.

*Kilde: Seerup, Jakob: Bornholms besættelse 1940-1946, Lex.dk