Her ender flagstangen!

Af bibliotekar Majken Jørgensen, Bornholms Folkebiblioteker

Kalle og Kaptajn Skipper er færdiggjort af Ole Lund Kirkegaards datter Nana Bang Kirkegaard. Bogen er udkommet hos Gyldendal, der lover, at man med det samme genkender Lund Kirkegaards univers, sprog og humor. Han blev kun 39 år, men nåede at producere børnebøger, som har sat et stort aftryk på mange generationer. Smakko-dak og biksen-baksen, siger vi bare…

Hvem var han?

Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) voksede op i provinsbyen Skanderborg i et tandlægehjem med højt til loftet: her praktiseredes et varmt og rummeligt børnesyn, og i modsætning til hvad der var almindeligt på den tid, så blev husets to drenge, Ole og Jens, f.eks. aldrig slået. Det blev græsset heller ikke. Haven var et vildt paradis med blomme- og pæretræer, der skulle klatres i, huler, der skulle bygges, og huller der skulle graves.

I toppen af flagstangen hængte Ole engang et skilt med teksten ”Hær enner flaVstanGen”. En korrekt observation, og noget, vi genkender fra hans forfatterskab: At prikke til fornuft, autoritet og normalitet gennem humor og absurde påfund. Vi genkender også provinsbyen i hans universer med små bysamfund, der som regel ikke hedder noget, men har de helt nødvendige ting: et hønsehus eller et plankeværk, et klatretræ, mindst én butik– og en skole. Der er altid en skole. At gå i skole var ellers ikke det bedste Ole Lund Kirkegaard vidste som dreng – her talte man ikke børnenes daglige sprog, har han sagt.

Men han bliver selv lærer og ansat i landsbyen Oue sammen med sin kone, Anne Lise. Det nye lærerpar har en vision om at gøre skolen til et sted, hvor man bliver glad, gerne vil komme og lærer ting, man har brug for. Visionen matcher tiden. Vi er i midten af 1960’erne, et nyt syn på børn og barndom er undervejs. Det betyder en anden forståelse for leg og fantasi, for børns særlige intellektuelle og æstetiske kompetencer og større uafhængighed af voksne.

Silas, Egon, Eigil, Snøvsen, Halfdan, Ib og Virgil

På samme tid sker der noget, der drejer Ole Lund Kirkegaards liv i en anden retning: Dagbladet Politiken udskriver en konkurrence om noveller for børn. Vinder er novellen ’Dragen’. Forfatteren er Ole Lund Kirkegaard. Konkurrencen er senere betegnet som den vigtigste i dansk litteraturhistorie.

Vinderhistorien indgår i debutbogen Lille Virgil. Den udkommer i 1967, samme år som Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon, Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken og Halfdans ABC af Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen. 1967 er simpelthen et skelsættende år for bøger for børn. Det ændrede børnesyn smitter af på børnelitteraturen. Hvor børn hidtil har skullet beskyttes mod dårligt selskab, dårlige vaner og ikke mindst dårlige bøger (især tegneserier), så åbnes der nu for, at børnelitteraturen kan være mere fri, udogmatisk og ligefrem munter. Ole Lund Kirkegaard er derfor på omgangshøjde med tidsånden, når han iscenesætter clashet mellem børns fantasi og leg over for voksenlivet gennem absurde replikskifter og handlingsforløb med max. fantasi, mod, nysgerrighed, frækhed og måske en smule hokus-pokus.

... plus Reuter, Fupz og Strid

Året efter får Ole Lund Kirkegaard Kulturministeriets Børnebogspris og erklærer, at børn ikke skal lulles ind i pænhed og pædagogik. Faktisk mener han slet ikke, at pædagogik og børnebøger er en forenelig cocktail - pædagogik hører til i lærebøger. Og der skal den blive. Det blev til mange flere priser og kanoniseringer; hans bøger er blevet dramatiseret, filmet og sat musik til. En enkelt er kommet på frimærke.

Ole Lund Kirkegaard har beskrevet sin motivation som forfatter som en indre drivkraft – han skrev børnelitteratur ”for at delagtiggøre andre i noget, jeg har i mig”. Inspirationerne sprang fra barndommen, fra billedkunst og fra store fortællere med Ernest Hemingway som stilmæssigt forbillede. Nogle tydelige inspirationskilder er Astrid Lindgrens hovedkarakterer Emil og Pippi. Selv har han inspireret mange, børn som voksne. Hans sprog, fortællestil og tilgang til barnet har sat sig tydelige spor hos forfattere som Bjarne Reuter, Kim Fupz Aakeson og Jacob Strid. Ikke mindst har hans forfatterskab stor betydning for alle de børn, der gennem generationer har boltret sig med hans historier.

En magisk lim på sure blommer og lakridspiber

Der er kort mental afstand mellem Søren Kierkegaards krav om, at individet skal tage ansvar for sig selv og sine valg og Ole Lund Kirkegaards hyldest til frihedsvalg: 

”Jeg skriver om, hvordan man kan udfolde sig, hvis man tør gøre sig fri ... Den der tør være sig selv, lever et rigere liv end den, der ikke gør det... Børn er lige så selvstændige som voksne. Derfor skal de have lov at udfolde sig som selvstændige individer". 

Hans bøger holder netop, fordi forfatterskabet udfolder sig i øjenhøjde med børn i en altomfavnende optagethed af barndommen som noget helt specielt og værdifuldt.

Budskabet om, at børn ikke må presses ind i kontrollerende rammer og normalitet, aflæses i hans bøgers insisteren på lige dele frihed, frækhed og fusk. De giver tilsammen byggeklodser til en livsduelig tilværelse: vovemod, energi, fandenivoldskhed, nysgerrighed, uafladelig spørgelyst, skæve måder, nonsens for alvor, hjælpsomhed, anti-autoritetstro, fantasi, eventyrlyst, opspind, uophørlig opfindsomhed, omvendt-hed, på-tværshed, lige-ud-af-landevejenhed. Læg hertil det at kunne lytte, samarbejde, bygge og hamre, tale for sin sag og sin syge moster, lyve ganske let og vrøvle ganske meget.

Og ser man nærmere efter, er det hele nok bundet sammen af en magisk lim lavet på sure blommer, rustne søm, flossede brædder, hønselort og lakridspiber. 
 

Velkommen til Kalle og Kaptajn Skipper!
 

| Bibliotekar Majken Jørgensen, Bornholms Folkebiblioteker |