Formidlingspakke LitGaming
Populær videoserie om gaming og bøger med tre seje børn og YouTuber, Lasse Vestergaard.
Af Niclas Vindberg Bohnsen
LitGaming: En bogklub, der også er en gamerklub
I videoserien gamer drengene og Lasse fem forskellige spil og snakker om en bog med samme tema. LiGaming er et af vores mest populære videoformater med over 2.600 timers visning på GO og flere en 100.000 visninger på YouTube. Samtidig er det format, der får fat i en målgruppe, der normalt er svær at ramme med litteraturformidling.
Ekstramateriale
I forbindelse med projektet er der udviklet en drejebog, som kan sætte LitGaming i spil i biblioteksrummet med skalérbare koncepter. Du finder drejebogen, tilhørende materialer og andet grafisk materiale lige her.
Filer
Ønskes selve filerne tilsendt til brug på SoMe, i biblioteksrummet eller andet, sendes en forespørgsel til redaktionen@detdigitalefolkebibliotek.dk, og så sender vi filerne. På denne måde holder vi styr på filerne i tilfælde af tilbagetrukket samtykke fra medvirkende.
Takedown
Af hensyn til medvirkende børn og GDPR tages videoerne ned senest i februar 2026. Videoerne vil automatisk holde op med at vises på FB CMS, hvis de er embedded fra YouTube. Vi udsender nyhedsbrev om takedown, når videoerne tages ned.