Flyt hjemmefra (uden panik)

Af biblioteket

Åh nej, hvad tænker de andre om mig? Har jeg nu valgt den rigtige uddannelse? Hvordan kan jeg få SU’en til at række?

Studiestart er ikke let. For mange betyder det at flytte hjemmefra til en by, man ikke kender, at lære at lave mad og vaske tøj, samtidig med at lande i sit nye studie og lære sine medstuderende at kende, hvilket er akavet, uanset hvor mange navnelege, man laver.

Vi har samlet en række bøger, der på hver deres måde kan være en hjælpende hånd, når mor og far pludselig er en dyr togtur væk.