Danmark skal ikke til VM, og jeg har det FINT!

VM-slutrunden i fodbold spilles i Canada, Mexico og USA henover sommeren, og det er uden dansk deltagelse. Den skuffelse er vi selvfølgelig kommet os over, og vi finder da bare noget andet at lave. Vi kunne jo læse bøger om fodbold i stedet.

Af biblioteket

En mand tager sig til hovedet og ser trist ud.

Der er nogen, der siger, at der findes fem sorgstadier: Benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept.

Da Tjekkiet sendte Danmark ud i mørket en grufuld aften i Prag og stjal VORES VM-billet, var vi mange, der hurtigt kom gennem de første to...

Nu er vi selvfølgelig nået helt frem til accept. Det er OK... Vi har det fint! Og vi har det så fint, at vi sagtens kan finde noget bedre at bruge tiden på, end at glo på 22 mænd, der jagter en bold. 

Vi kunne for eksempel finde på at læse bøger om 22 mænd, der jagter en bold. Fordi vi har det fint!

Her kommer en række bøger til dig, der også har det helt FINT med, at Danmark ikke spiller med om verdensmesterskaberne i fodbold i 2026.