Astrid Ehrencron-Kidde – en glemt forfatter, der fortjener at blive genlæst

Der er forfattere, der er eviggyldige, og som altid vil blive læst og genlæst. Så er der forfattere, som skriver i og til en bestemt tid, og som ofte ikke får noget nævneværdigt efterliv. Og endelig er der de forfattere, som af den ene eller anden grund bliver glemt for senere at blive ”genopdaget”. Sådan én er Astrid Ehrencron-Kidde.

Hun udgav mere end 60 bøger i sit lange liv og var i 1947 blandt de 25 forfattere, der fik flest penge i biblioteksafgift – det vil sige havde flest bøger stående på de danske folkebiblioteker. Hun debuterede i 1901 med antologien Æventyr, og det er især hendes noveller og eventyr, der i det seneste årti er blevet genudgivet af forlagene Echo og Sidste Århundrede.

Levende sprog og mørke eventyr

Hun skriver i et levende og malerisk sprog, oftest med en melankolsk undertone, men altid med indlevelse og hjerte. Hendes karakterer er tragiske, naive skikkelser, som drages ind i grænselandet mellem virkeligheden og det fantastiske.

Og som i alle folkeeventyr er der ingen, der kommer helskindet igennem – uden mærker på sjæl eller krop. Naturen er altid besjælet, men ikke nødvendigvis på menneskenes side.

Et liv med litteraturen

Astrid Ehrencron-Kiddes storhedstid var i 1900-tallets første årtier. Hun blev gift med forfatterkollegaen Harald Kidde, som i dag også er næsten glemt. Han døde desværre af den spanske syge i 1918, men Astrid fortsatte sit forfatterskab og oversatte i mange år også svensk litteratur.

I 1960, kort før sin død, udgav hun selvbiografien Hvem kalder? – fra mine erindringers Lønkammer. Siden er hun desværre næsten forsvundet fra bibliotekerne og fra læsernes opmærksomhed.

Hvorfor blev hun glemt?

Jeg tror, at grunden til, at hun gled ud af spotlyset, var, at tiden blev præget af mere realistisk litteratur med fokus på samfundsrelevante emner.

Nu er tendensen næsten den modsatte. Mange søger ind i litteraturen og vil gerne læse om historiske emner, science fiction, fantasy eller bare noget, der ikke ligner deres egen hverdag og det, de kan scrolle sig igennem på telefonen.

Klar til at blive genopdaget

Heldigvis har Astrid Ehrencron-Kidde bare stået på hylden og ventet på dem.

-Johnny, Gribskov Biblioteker