Hvordan bruger jeg eReolens app offline?
Hvordan bruger jeg eReolens app offline?
Hvis du gerne vil læse eller lytte til bøger og podcast i eReolens app offline, fx på flyveturen, til togrejsen eller der, hvor kragerne vender, skal du først downloade de lån, som du ønsker at gøre offline tilgængelige.
Det er vigtigt at du downloader dine lån, mens du stadig har en internetforbindelse. Vi anbefaler at du anvender et WiFi-netværk, når du downloader materialer fra eReolen.
For at kunne læse eller lytte til dine lån offline, skal du desuden være logget ind i appen inden du mister internetforbindelsen. Bemærk at en login-session i eReolens app varer ca. 7 dage, så derfor er det en god idé at logge ud og logge ind i appen igen, inden du går offline, så du ikke bliver logget ud mens du er offline.